Træk og årstider

Det mest brugbare, jeg har gjort for mit fuglekig, er at gentage mig selv. Jeg har et stykke på knap to kilometer, som jeg går fra marts til oktober, og efter et par år kunne jeg begynde at mærke, hvornår noget manglede. Svalerne kommer ikke på en bestemt dato, men de plejer at være der inden for den samme uge i april, og når de er væk igen, er det som regel i den første halvdel af september.

Det er ikke en artsliste, jeg fører med stor præcision. Jeg skriver dato, sted, vejr og hvor mange jeg så – og så sammenligner jeg med året før. Ikke for at bevise noget, men fordi det er den eneste måde, jeg overhovedet kan opdage, om der er sket en forskydning. Falder tallene, ved jeg ikke hvorfor; så skriver jeg det ned og lader være med at gætte.