Kyst og vadområde

Kysten er den tur, jeg tager, når haven bliver for velkendt. Vestenvinden på Fyn står på det meste af året, og den sætter retningen for, hvor fuglene søger hen: på dage med hård vind ligger de og trykker sig bag strandvolde og små holme i stedet for at sidde frit fremme. Jeg har vænnet mig til at gå stille og have vinden i ryggen, for alt, hvad der letter, letter længe før jeg er tæt nok på.

Den største fejl, jeg har lavet ved kysten, handlede ikke om fugle overhovedet. Jeg tog til Vadehavet uden at have læst tidevandstabellen ordentligt og endte med at stå på en sandbanke, mens vandet kom ind omkring mig. Der gik fyrre minutter, før jeg kunne gå tørskoet tilbage. I dag tjekker jeg to kilder dagen før, skriver klokkeslættet for højvande på en seddel i lommen og beslutter på forhånd, hvornår jeg senest vender om.