Foderpladsen

Foderpladsen er det sted, hvor jeg har flest fugle på mindst plads. Brættet er lille, det hænger under egen, og det er sat op, så katten fra nabohuset ikke kan nå det. Jeg fylder det nogenlunde det samme hver morgen: solsikkefrø, lidt havre og en fedtkugle i net, når det bliver koldt. Det er ikke avanceret, men det er stabilt, og det er det, fuglene kommer efter.

Det, der virkelig betyder noget, har vist sig at være placering og rengøring. I vestenvinden blæser foderet af brættet på en enkelt dag, hvis det ligger frit, så der sidder en lav kant på. Og hver anden eller tredje uge skrubber jeg brættet med en børste og varmt vand – ikke fordi det ser pænere ud, men fordi der ligger skaller og fugt under, som ellers bliver til mug. Hvor tit det skal gøres, afhænger helt af vejret: i en tør oktober nøjes jeg med måneden, i en våd januar gør jeg det hver uge.