Forside › Havens fugle
Emner
Havens fugle
Mejser, solsort og rødkælk helt inde ved huset – noter fra et foderbræt under en gammel eg i Odense.
Haven er der, hvor jeg ser flest fugle, fordi jeg er der hver dag. Foderbrættet hænger under den gamle eg, og jeg kan følge det fra køkkenvinduet, mens kaffen bliver klar. Om vinteren, når der kun er et par graders frost og det først bliver lyst efter otte, kan der sidde ti fugle på brættet på én gang. Det er også dér, jeg har lært, hvor forskellige arterne er til at dele pladsen: musvitten tager en solsikkefrø og flyver af sted med den, solsorten bliver stående og spiser videre.
Det, der overraskede mig mest, var hvor hurtigt fuglene finder nyt. Flytter jeg brættet to meter, går der en dag eller to, før de opdager det. Og når vestenvejret står lige på, sidder der ingenting på den åbne side af egen, så flytter jeg noget af foderet i læ bag skuret i stedet. De her iagttagelser har ingen faglig baggrund overhovedet – det er bare det, jeg har set fra mit eget køkkenvindue.
6 noter i dette emneSidst opdateret 2026-09-17





